Banner2 Boer1 Boer2

Boerboelens historie og baggrund

De folk som indvandrede til Syd Afrika bragte store stærke hunde med sig, som skulle beskytte dem i dette store, farlige ukendte land. Der kom således hunde fra mange lande. Englænder bragte hunde som irsk ulvehund og engelsk mastiff.
Da Jan van Riebeeck kom til Syd Afrika i 1652, bragte han også sin egen trofaste og pålidelige hund med sig. Denne hund var kendt som en Bullenbijter, en stor tung vagthund af mastiff typen.
Efterhånden som bosætterne bevægede sig længere og længere ind i landet og bosatte sig på afsidesliggende jordlodder, blev hundene isoleret fra hinanden og der fandt i sagens natur en del indavl sted, som resulteret i at karaktertrækkene hos den oprindelige assyriske hund, begyndte at dukke op.
Overlevelse var af allerstørste betydning, og det var her at hårdførheden hos vore dages boerboel nødvendigvis blev avlet frem. Der var ingen dyrlæge eller medicin for hunden, og de skulle i høj grad passe sig selv.
I den store bosætnings periode havde boerboelen de fleste af de træk, som den har i dag, og den er tydelig genkendelig på gamle tegninger. Bosætterne havde ikke brug for en ulydig, humørsyg, sart og syg hund. De skulle forlade sig på hunden til beskyttelse af familien, arbejde og jagt. Kun de stærkeste boerboel overlevede. Hunden blev kendt som ”boel”, som betyder gård, boerboel, boernes gårdhund. Pionererne forventede at hunden uden problemer kunne omgås gårdens dyr og mennesker, at den ydede dem den nødvendige beskyttelse, de havde simpelthen ikke råd til en ulydig hund.

Syd Afrikanerne forventede følgende af deres boerboel: I løbet af dagen skulle boerboelen følge børnene ud på marken og hjælpe dem med at vogte fårene. Den skulle fange en hare til dem til frokost. Den skulle beskytte dem mod alle farer og trusler.

Om natten skulle den ligge ved ildstedet og passe på familien, mod alt hvad der lurer i mørket.