Banner2 Boer1 Boer2

Små Historie

Thor Samson

Har flere gange vist udsædvanlig omsorg. En gang var hans ejer syg, havde feber og kunne ikke få varmen. Hun gik i seng, men blev ved med at fryse. Pludselig får hun varmen, mens hun ligger og sover. Da hun vågner, ligger Samson oven på hende, han havde aldrig før gået op i sengen. Den samme Samson, en stor han på omkring 70 kg, kommer en dag ind med en kattekilling, den var så lille at den ikke havde fået øjne endnu. Da man ville tage killingen fra ham, markerede han, så man lader ham beholde den, og den store han opforstrer faktisk katten, han gylper hundefoder op til den, han lader den endda sutte på sine brystvorter. Idag tror katten faktisk, at den er en boerboel.

 

Thor Qato

Jeg ville lige fortælle lidt om, hvordan det går med Qato. Vi er begyndt at gå til svømning med ham og han er blevet en rigtig vandhund, han er også blevet ret god til at gå spor, ronderre og gå vagt. Jeg har haft ham med et par gange som hundevagt, og det må jeg sige, at han virkelig er god til, der er ingenting der forbi går hans opmærksomhed. Han er en rigtig hyggehund, der elsker at have mange folk omkring sig, og charmer sig ind på de fleste han møder.
Der er dog enkelte mænd han ikke kan lide, men det er som regel, folk jeg heller ikke selv bryder mig om. Jeg tror han kan mærke det, jeg har vedhæftet et par billeder af når han er ude og svømme og et fra boerboeldagen. Vi er stadig meget glade for ham og han er blevet vores lille vagthund.
Han lukker ikke ret gerne folk ind, som han ikke kender. Hvis Mette er alene hjemme han holder meget øje med dem og ligger altid, så han kan se dem, indtil han er sikker på at de skal være der. Hvis du har lyst til at se ham en dag må du gerne det - vi flytter til Fjelsø så der er jo ikke så langt.

M.V.H. Mette og Torben

 

Mizpah Jimmy en legende


Hans blodlinie findes i meget af mit avlsarbejde bl..a Thor Chaka og Thor Lady, men også i Mizpah Persson.
Ikke bare Lucas van der Merwe, men også andre bl. a. Bertus Grabe, har udtalt at Mizpah Jimmy sandsynligvis igennem tiderne er en af de allerbedste boerboel. Lucas havde på et tidspunkt et problem med, at hvalpene i hans kennel forsvandt en efter en om natten. Ingen så eller hørte noget, men hvalpene fortsatte med at forsvinde. Lucas bestemte sig for, at lade Jimmy sove sammen med hvalpene om natten. Nogle nætter senere vågnede man , da der var støj fra hundegårdren, hvor Jimmy og hvalpene lå. Hvalpemorderen en stor afrikansk cobra slange, havde igen trængt ind i hvalpegården, for at få sig et let måltid. Men istedet for at møde nogle små forskræmte hvalpe, mødte den nu Jimmy. Jimmy angreb cobraen og dræbte den, men blev desværre selv bidt flere gange, og levede lige akkurat længe nok til, at han kunne hilse på sin ejer en sidste gang, før han sov ind. Som Lucas sagde, så gjore Jimmy det, som en boerboel skal gøre. Han gav sit liv, for at forsvare sin familie.